dk uk

Målet med at sammenlægge tandlægeklinikkerne i Gentofte Kommunen, var at skabe topmoderne forhold til børnenes tandpleje, således at der kan ses en positiv udvikling i tandstandarden i kommunen. Med de nye klinikker har man bevidst arbejdet med intentionen om at fjerne myten om, at det behøver være ubehageligt for børnene at gå til tandlægen. De nye rammer er behagelige og indbydende, og de ansatte arbejder aktivt på at gøre tandlægebesøget til en god oplevelse for børnene. Det starter allerede, når børnene er to et halvt år og kommer på besøg sammen med mor og far for første gang.

Gennem hele tilknytningen til distriktstandplejen er tilliden mellem barnet og tandplejen i centrum. Og nu er de fysiske rammer der til at understøtte det endnu mere. Alt dette er med til at skabe en god relation mellem barnet og tandplejen, og sikre at børnene etablerer gode tandplejevaner.