dk uk
  This content requires the
Adobe Flash Player.

Get Flash >>

Gentofte Kommune indledte SKUB-processen i foråret 1999 med et dialogforløb. Parterne var skolernes ledelse, medarbejdere, forældre og børn. Intentionen med dialogforløbet var at inspirere til nytænkning og involvere alle parter i den kommende proces.

I en række workshops i dialogforløbet blev der udarbejdet 7 fokusområder som man ville arbejde videre med i projektforslagsfasen. Fokusområderne var det fælles grundlag for Gentofte Kommunes SKUB-projekt. I fællesskab formulerede skolerne en vision for, hvordan fremtidens skole og fritidsordning skulle se ud. I kortfattet form var de; Barnets behov, Faglighed, Struktur, Samspil, Roller, Udvikling og Selvværd.

De 7 fokusområder fungerede også som inspirationskilder i udarbejdelsen af et Idékatalog. Det var et oplæg fra en kreds af ”billedmagere” som tog rundt og kiggede på Maglegårdsskolen, Tjørnegårdsskolen og Gentofte Skole. Deres kreative og ”friske” indfald blev samlet i en bog af tekst, skitser og tegninger og var et bud på hvordan skoler også kan se ud, hvis der skal tænkes nyt og anderledes. Skolerne brugte efterfølgende idékatalogets skitser og tanker til inspiration i arbejdet med byggeprogrammet.

Gentofte Skole gik i gang med at arbejde med de pædagogiske forudsætninger og visioner for ombygningen i 1999. Det var en proces, hvor lærere, pædagoger, ledelse, forældre og børn bidrog med deres forestillinger og drømme om fremtidens skole. Det var en central del af diskussionen at integrere skole, 2 GFO’er,(legestuer) Klub og aftenklub til et tættere knyttet fællesskab til glæde for børn, forældre og medarbejdere. Visionerne blev samlet i et oplæg, ”Filosofi og Undren”, der indgik i det efterfølgende projektforslag.

Skitsefasen

I skitsefasen samarbejdede skolens brugergrupper, SKUB og arkitekterne om at prioritere ønsker og omsætte visionerne om at lave den bedste skole til distriktets børn. Eksterne brugere, SIG og Gentofte Musikskole, blev også inviteret med i dialogen og det gav udviklingsprocessen et bredt ejerskab. Efter mange måneders intenst arbejde blev projektforslaget for ombygningen af Gentofte Skole præsenteret og var en opfyldelse af skolens ønske om at samle fritid og skole i samme bygning: ”fællesskab i samme bygninger, men med hver sin identitet”.

Efterfølgende gik skolen i gang med udviklingsprojektet ”Den pædagogiske korridor” som var omsorgsdelen af visionerne for en helhed for skolen og fritiden. Ved at se på hele barnets dag på skolen i sammenhæng etablerede skolen og fritiden et forløb, hvor medarbejderne samarbejdede og udvekslede viden om det enkelte barn. På baggrund af ønsket om tæt samarbejde mellem GFO og skole var det helt centralt at flytte fritidsordningerne ind på selve skolen, frem for i de pavilloner hvor fritiden hidtil havde holdt til.

Samarbejdet mellem GFO og skole var en stor succes og projektet fortsatte som en del af SKUB udviklingen. "I forhold til fritidsordningen har vi rimeligt gode muligheder for et godt samarbejde, når fritidsordningen ligger i selve skolebygningen. I den forbindelse har vi kørt nogle gode projekter i indskolingen, som fx det som hed den ”pædagogiske korridor”, hvor pædagogerne var involveret i skolen. Samarbejdet med fritidsordningen er vigtigt. Det er fx utrolig vigtigt, at pædagogerne er med i ”skole-hjem” samtalerne. For en ting, er at tale om, at Peter er god til matematik, men det er jo også interessant som forælder at høre, hvordan han har det om eftermiddagen, og hvordan pædagogerne oplever ham. Det er med til, at man får en samlet oplevelse af, hvordan børnene har det. Vi er jo ikke sammen med vores børn, når de er i skole. Vi kender dem, når de kommer trætte hjem." Jesper Boysen, tidligere bestyrelsesformand på Gentofte Skole (2004).

For at inspirere medarbejderne i den fortsatte udvikling af Gentofte Skole og for at give alle redskaber til at lave undervisning på en ny måde, kom alle på Kommunikations- og Læringskurser. Indholdet i kurserne centrerede sig omkring nye læringsteorier, kommunikation og adfærdsteorier, nye organisationsformer med fokus på teamsamarbejde. "Det mest positive for mig har helt klart været den uddannelse, alle medarbejderne har været igennem. Jeg synes simpelthen, at det var så godt, at vi alle sammen var af sted sammen. Det har været spændende at få viden omkring hjernen, læring og transaktionsanalyse. Vi har været vidt omkring. Vi fik nogle fælles oplevelser og et fælles sprog, som vi havde med os med tilbage. Det, tror jeg, er det vigtigste, og det har betydet, at vi har fået mere anerkendelse mellem lærerne og pædagogerne”. Hanne Søberg, skoleleder på Gentofte Skole (2004)

I det forsatte udviklingsarbejde fandt skolen ud af at det var tankerne med det ombygningen ikke dækkede skolens ønsker og behov for undervisning og organisering. Det var nødvendigt at ændre i nogle indretningsvalg og eftersom skolen havde udviklet sig i en ny retning valgte man at justere de oprindelige værdier. Derfor gik skolen i gang med en ny værdifase i 2003 og vedtog et nyt værdigrundlag i januar 2004. Grundlaget blev brugt i det fortsatte udviklingsarbejde og var mere foreneligt med de skolepolitiske mål og Gentofte Skoles visioner.

En evaluering af ombygningen på Gentofte Skole, hvor sammenhængen mellem fysiske rammer, organisering og pædagogik blev undersøgt, viste at det var nødvendigt at foretage nogle justeringer i forhold til placering af GFO og akustik i aulaen. I samarbejde med skolen tegnede arkitekten Søren Robert Lund et glastårn til aulaen og skolen fik PUC, IT-rum og projektrum i én elegant løsning.