dk uk

Den rummelige skole

Med Hellerup Skole har man ønsket at lave en moderne og fremtidssikret skole. I stedet for traditionel undervisning, hvor det er læreren der er afsender og eleverne der er modtagere, er det nu børnene der skal være aktive i deres egne læring, og det kræver fleksible rum til varierede undervisningsformer. ”Man skal være meget klar over, at børnene lærer tingene på en helt anden måde, og lærer det meget hurtigere. Man kan sige, at den tværfaglige tilgang i modsætning til den traditionelle, hvor man lærte et fag ad gangen, trækker nogle ting frem i børnene, som ellers først ville komme frem, når de var tyve år. Jeg synes, at skolen skal være så rummelig, at den kan få det bedste frem i de unge. Det er det, jeg synes, skolerne i Gentofte gør." Lars Kragh, bestyrelsesformand på Hellerup Skole (2004).

Den projektorienterede skole

Vægten på det enkelte barns læringsproces, er et brud på 200 års undervisningstradition. Dette følger erkendelsen af, at undervisningsdifferentiering er nødvendig for at tilgodese de mange forskellige måder børn i en skoleklasse lærer på. Med udgangspunkt i det enkelte barn og dets faglige og sociale udvikling er visionen at tilbyde undervisning, der passer lige netop til barnets niveau. Eftersom der kan være stor forskel på 7-årige og deres faglige niveau i forskellige fag skal undervisningen kunne organiseres så at forskellige alderstrin kan sættes sammen efter behov. Dette medfører et helt nyt syn på, hvordan man forestiller sig, at en skole og et klasseværelse skal se ud. ”Skoleforløbet her i kommunen er en forløber for, hvad der kommer til at ske bagefter. Det kan ikke være anderledes. Jeg mener, at den gamle måde at undervise på er en død sild. Verden er ikke snorlige rækker, hvor man får en opgave ind fra højre og otte timer efter, så går man hjem. Jeg er aldrig kommet ud på en arbejdsplads, hvor man sidder og terper sådan fra den ene ende til den anden. Alt, hvad man laver ude i det erhvervsliv, jeg kender, er projektorienteret." Lars Kragh.

Fleksible rammer

Det har været hensigten at skabe en bygning hvor de fysiske rammer skal kunne forandre sig fremover i takt med samfundets udvikling og nye krav. Nye samfundskrav til de kommende borgere kræver nye undervisningsformer. Undervisningsformerne skal hele tiden kunne forandre sig, og derfor skal bygningen være fleksibel og sammen med pædagogik og organisering afspejle den omstillingsparathed, man ønsker, at børnene tilegner sig. Man ville bibeholde klassen som et pædagogisk og socialt udgangspunkt, men ikke det lukkede klasserum. I stedet har man tænkt i hjemområder, hvor tre klasser, eksempelvis en 4., 5. og 6. klasse deler område. Ved at lave en vertikal organisering i klassetrin, kan man også sammensætte hold med elever, der har nogenlunde fælles forudsætninger, og lave undervisning til mere fagligt homogene grupper men fra forskellige klassetrin.

GFO integreret i indskolingen

For at give indskolingsbørnene en tryg overgang, blev det set som optimalt, at fritidsordningen og skolen blev partnere og fik til huse i de samme hjemområder. Således kan barnet opleve en glidende overgang fra skole til leg og fritid og derved få kontinuitet i skoledagen. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger vil også sikre, at alle barnets kompetencer og ressourcer bliver inddraget i helhedsbilledet af barnet.

Trappen som skolens hjerte

Trappen i skolens center er ikke kun tænkt som en transportvej mellem etagerne, men også som et møde- og opholdssted. Trappen giver lysindfald og luft til alle etagerne, binder de forskellige områder sammen og understreger fællesskabet på skolen.