dk uk
  This content requires the
Adobe Flash Player.

Get Flash >>

Maglegårdsskolens udviklingsproces

Gentofte Kommune indledte SKUB-processen i foråret 1999 med et dialogforløb. Parterne var skolernes ledelse, medarbejdere, forældre og børn.

Maglegårdsskolen, Gentofte Skole og Tjørnegårdsskolen var pilotprojekter for hele skoleudbygningen i Gentofte Kommune, i det det var de første skoler, som blev ombygget på baggrund af pædagogiske værdier og visioner for fremtidens skole.

Maglegårdsskolen indgik aktivt i det indledende dialogforløb, der var en naturlig forlængelse af det udviklingsarbejde som skolen allerede havde påbegyndt. I en række workshops blev der udarbejdet 7 fokusområder, som man vil arbejde videre med i projektforslagsfasen. Fokusområderne var det fælles grundlag for Gentofte Kommunes SKUB-projekt og resultatet af interessenternes bearbejdning af Mål for Gentofte Kommunes skolevæsen 1998-2002. Fokusområderne var en vision for hvordan fremtidens skole og fritidsordning skulle se ud og i kortfattet form var de; Barnets behov, Faglighed, Struktur, Samspil, Roller, Udvikling og Selvværd.

De 7 fokusområder fungerede også som inspirationskilder i udarbejdelsen af et Idékatalog. Det var et oplæg fra en kreds af ”billedmagere” som tog rundt og kiggede på Maglegårdsskolen, Tjørnegårdsskolen og Gentofte Skole. Deres kreative og ”friske” indfald blev samlet i en bog af tekst, skitser og tegninger og var et bud på hvordan skoler også kan se ud, hvis der skal tænkes nyt og anderledes. Eksempelvis er udsagnet; ”Der mangler begejstring. Bygningen skal indrettes så den inviterer til begejstring” et fremragende udgangspunkt for arbejdet med at skabe de bedste skoler. Skolerne brugte efterfølgende idékatalogets skitser og tanker til inspiration i arbejdet med byggeprogrammet.

Skitsefasen

Arkitektfirmaet Holm & Grut indrettede en åben tegnestue på Maglegårdsskolen i slutningen af forløbet med udarbejdelsen af byggeprogrammet. Herfra fortsatte de arbejdet med projektforslaget til skolens ombygning. Den åbne stil var en invitation til, at medarbejdere og børn kunne følge med i processen, stille spørgsmål og komme med gode ideer. Tegnestuen på skolen var med til at understrege at SKUB-projektet bygger på inddragelse af brugene og at ejerskab for processen er vigtig. Skolen var allerede langt i overvejelserne omkring hvordan fremtidens undervisning og organisering skulle se ud og stillede derfor arkitekterne nogle specifikke opgaver for at få de fysiske rum til at understøtte den pædagogiske vision.

Undervejs fik alle medarbejderne 5 ugers efteruddannelse og fik ny viden på det pædagogiske område, omkring læringsprocesser og undervisningsmetoder. Kurserne gav inspiration til den fortsatte proces på skolen og det gav også alle medarbejderne en fælles referenceramme omkring projektet og faglig udvikling.

Sideløbende med SKUB projektet blev det besluttet at bygge en idrætshal og lave banefaciliteter på skolens grund til brug for både skolen og HIK. Skolen fik gode nye idrætsfaciliteter og det gav mulighed for at omdanne den gamle gymnastiksal til undervisningsareal.

Den nye idrætshal, nord for skolens pavillon for mellemtrinnet

Fra driftsorganisation til udviklingsorganisation

"Hele SKUB-processen har været vanvittig spændende. Vi har været igennem gode processer med positive forældre og et godt lærerkollegium, der trak rigtigt. Opgaverne er stadig mange. Vi er gået fra at være en driftsorganisation til at være en udviklingsorganisation. Vi ved, at vi ikke kan trække vejret uden udvikling, for så går vi over og bliver drift, og så kommer rutinen ind. Når rutinen træder ind, så lukker udviklingen langsomt. Det bliver for tilbagelænet, hvis vi siger; 'nu er vi færdige og det går godt'. Det er der ingen, der tror på. Det er ikke bare nogle år med SKUB – det er hele tiden, der sker noget, man lander ikke, men er hele tiden undervejs. Så der er stadigvæk store udfordringer." Torben Frese, skoleleder på Maglegårdsskolen (2004).