dk uk
  This content requires the
Adobe Flash Player.

Get Flash >>

Søgårdsskolens statusfase

Søgårdsskolen indledte deres om- og udbygning i 2001 med en status og konstateringsfase, der skulle være afsæt for værdiarbejdet. Processen blev forlænget blandt andet på grund af usikkerhed omkring skolens funktion efter kommunalreformen men i 2004 blev værdiprogrammet præsenteret. Værdiprogrammet var skabt gennem et samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, forældre, børn og SKUB-projektgruppen. Selvom processen havde været lang; var det en meget vigtig del af skolens udviklingsproces; fordi dialogen havde en afklaringsfunktion for alle parter: ”Vi har også fået en højere grad af indsigt i, hvad vi har med at gøre. Jeg tror, at skolebestyrelsesmedlemmerne føler, at de har fået et bedre overblik, en bedre indfaldsvinkel til specialskole-undervisning og de forskelligartede børn. For medarbejderne, tror jeg, det har været en bevidsthedsproces. Hele dialogprocessen har været enormt givtig. SKUB er med til at samle folk om nogle ting, som de normalt ikke bruger tid på at tale om.” Claus Efsen, bestyrelsesformand på Søgårdsskolen (2004).

Med udgangspunkt i inspiration og ny viden på specialskoleområdet og med medarbejdere og forældres erfaring om børnenes behov blev de centrale værdier defineret til at være Fællesskab, Respekt, Selvværd, Trivsel, Motivation og Tryghed. Værdierne blev styrende i det forsatte arbejde med udviklingen af Søgårdskolens nye form og organisering.

Værdierne konkretiseres i forhold til bygninger

I det næste led af processen arbejdede skolen og SKUB sammen med designteamet Cebra Arkitekter og Kollision om at forme de fysiske rammer; så at alle skolens børn kunne få den bedste skole. Der blev afholdt workshops for henholdsvis afklaring, vision og strategi, hvor der blev arbejdet intenst med værdierne i forhold til organisation og funktion. Der var fokus på at bygge skolen sammen til en helhed, der underopdeles i 4 afdelinger efter alders- og udviklingstrin. Hvor børnene hidtil havde været opdelt efter om de havde indlæringsvanskeligheder eller socialkognitive vanskeligheder, ville man nu skabe sammenhæng, sammenhold og fællesskab. Parterne samarbejdede om at skabe en model, der i sin form tager højde for at skolens mest sårbare børn skærmes, samtidig med at de får tilbud, som stimulerer deres udvikling mest muligt.

Engagerede medarbejdere

Hele ombygningsprocessen har været præget af stort engagement og tålmodighed fra medarbejdernes side. En stor del af skolens nye udseende og funktioner kan skyldes medarbejdernes visioner. De har haft den specialviden, som skal til for at skabe de bedste muligheder for det enkelte barn. Det har udmøntet sig i arkitektoniske løsninger, der passer specifikt til børnenes differentierede behov.

Det har været et puslespil, at få de nye rammer til at understøtte børnenes særlige sociale og læringsmæssige behov, da børnene har meget individuelle behov for både tryghed og udfordring. Fokusgrupperne var aktive i den del af processen og deltog energisk i dialogen om den fremtidige indretning for at skabe de bedst mulige rammer. Viljen hos medarbejderne til at nå et godt resultat har klaret de mange udfordringer.

Skolens nye gavl afspejler områdets stil

Nabomøder

I løbet af skitsefasen blev der også afholdt møder med naboerne, som interesserede sig for skolens ombygning med hensyn til æstetik, trafikforhold og parkering. Ud fra denne dialog valgte man at lave en parkeringsplads og at designe facaden mod C.L. Ibsensvej med hensyn til områdets sammenhæng.

Erfaringer og tilpasninger undervejs i processen

Det var oprindeligt planlagt, at skolens hjørnebygning, en bevaringsværdig villa fra 1897, skulle sammenbygges med hovedbygningen. I vinteren 2006 fandt man dog ud af, at villaen var i så dårlig stand, at det ikke kunne betale sig at renovere den frem for at opføre en ny bygning. Det medførte nye skitser i sidste øjeblik, men resultatet var langt mere funktionelt og en mere harmonisk facade.

Undervejs i byggeprocessen blev specialskoleområdet omorganiseret og det indebar blandt andet at Søgårdsskolen fremover skulle modtage børn med Downs Syndrom. Det krævede tilpasning og justering af den projekterede indretning for at tilgodese den nye børnegruppes behov.

Skolen var genhuset på Lyngby Statsskole under ombygningen, og her fik man mulighed for at afprøve nye undervisningsformer og organisering. Erfaringerne blev brugt til at justere planerne for ombygning undervejs og det bidrog til en meget brugerinvolveret og dynamisk proces.

Skolens nye PUC