dk uk
  This content requires the
Adobe Flash Player.

Get Flash >>

Gentofte Kommune indledte SKUB-processen i foråret 1999 med et dialogforløb. Parterne var skolernes ledelse, medarbejdere, forældre og børn. Tjørnegårdsskolen, Gentofte Skole og Maglegårdsskolen var pilotprojekter for hele skoleudbygningen i Gentofte Kommune, i det det var de første skoler, som blev ombygget på baggrund af pædagogiske værdier og visioner for fremtidens skole. Processen var præget af entusiasme og engagement fra medarbejdere, ledelse og forældre og der blev rykket ved forestillingerne om, hvordan en skole kan se ud. Visionerne for fremtidens skole blev hurtigt tydeligere og mere konkrete.

”Vi ville gerne være involveret i et skolesystem, der tænker fremad. Jeg synes, det er ekstremt vigtigt, at der er kommet fokus på, at vi er forskellige og har forskellige behov. Det giver et bedre læringsmiljø med bedre vilkår for børn og voksne, at man bliver imødekommet. Det bliver man gladere af. Jo gladere og mere tryg man er man er, jo bedre lærer man. Og det er jo den vej, vi skal.” Annette Nørregård Jensen, bestyrelsesformand på Tjørnegårdsskolen (2004).

Tjørnegårdskolens medarbejdere og ledelse deltog i en række workshops og konferencer i det indledende dialogforløb. Der blev udarbejdet 7 fokusområder, som man ville arbejde videre med i projektforslagsfasen. Fokusområderne var det fælles grundlag for Gentofte Kommunes SKUB-projekt og resultatet af interessenternes bearbejdning af Mål for Gentofte Kommunes skolevæsen 1998-2002. Fokusområderne var en vision for hvordan fremtidens skole og fritidsordning skulle se ud og i kortfattet form var de; Barnets behov, Faglighed, Struktur, Samspil, Roller, Udvikling og Selvværd.

De 7 fokusområder fungerede også som inspirationskilder i udarbejdelsen af et Idékatalog. Det var et oplæg fra en kreds af ”billedmagere” som tog rundt og kiggede på Maglegårdsskolen, Tjørnegårdsskolen og Gentofte Skole. Deres kreative og ”friske” indfald blev samlet i en bog af tekst, skitser og tegninger og var et bud på hvordan skoler også kan se ud, hvis der skal tænkes nyt og anderledes. Eksempelvis er udsagnet; ”Der mangler begejstring. Bygningen skal indrettes så den inviterer til begejstring” et fremragende udgangspunkt for arbejdet med at skabe de bedste skoler. Skolerne brugte efterfølgende idékatalogets skitser og tanker til inspiration i arbejdet med projektforslaget.

Eftersom at skoleudviklingen i Gentofte Kommune var pionerarbejde, og man ville lave noget helt nyt, krævede det særlig grundighed i at formidle tankerne og visionerne til arkitekterne. For at tydeliggøre forestillingerne om den nye skole lavede skolens brugere nogle scenarier, over hvordan dagligdagen i en fremtidig organisering i indskoling, mellemtrin og udskoling kunne se ud.