dk uk

Anerkendelse og lys

”Det, som jeg især synes er godt ved denne ombygning, er, at man anerkender børns behov. Det syntes jeg ikke altid, man har gjort. Det har været envejskommunikation og ”sid stille”. Nu anerkender vi dem og deres læringsstile, som vi går meget op i her på skolen. Ombygningen har også gjort, at der er kommet mere lys her, og at det er blevet meget mere venligt. Lyset betyder utroligt meget, og det ved man jo også fra alle mulige psykologer og pædagoger. Det, jeg også mærker, som en positiv ting, er, at jeg hele tiden møder kollegaer, som jeg får en små-snak med. Det gjorde man ikke før i tiden. Vi bruger helt klart hinanden mere.” Ole Baltersen, lærer på Tjørnegård (2004).

Tjørnegårdskolen har haft fokus på vidensdeling og på at give medarbejderne kendskab til hinandens arbejdsområder og metoder. Den systematiske udveksling af information og diskussion mellem kollegaer betyder, at der i høj grad eksisterer en fælles forståelse og et fælles sprog blandt medarbejderne. Det giver en større fællesskabsoplevelse og bidrager til at samtalen om faglig udvikling kan vedligeholdes.

Ny indskolingsbygning

For at skabe en sammenhængende hverdag for indskolingen, blev der bygget en ny bygning. Her har de yngste elever undervisning, og her er 2 af sporenes fritidsaktiviteter også. Det tredje spor har GFO -Miniklubben Vandtårnet, ca 800 m fra skolen.

Den nye indskolingsbygning er koblet sammen med den eksisterende Store Legestue og hovedbygningen, og ind i mellem er der nu et skærmet gårdrum til de yngste elever. Efter ombygningen har skolen en ny struktur for klasserne og nu er tre klasser struktureret omkring et hjemområde som består af klassernes baser, et fællesrum og tre grupperum til projektarbejde eller lignende. Tre af hjemområderne deles af tre klasser fra 0. til 2. klasse og det sidste hjemområde består af de tre 3. klasser.

Hovedbygningen er blevet ombygget til at kunne dække de krav og ønsker skolen har til de optimale læringsmiljøer. Helt central er stadig skolens aula, hvor man samles til morgensang, og hvor der kan laves større projekter eller teaterforestillinger. Aulaen betragtes som skolens hjerte og som rammen for fællesskabet. Herfra er der adgang til fagcentrene i parterreetagen og til det pædagogiske udviklingscenter, PUC, på 1. sal.

Faglokaler

For at give lys til skolens fagcentre blev der udgravet store lysgårde omkring hovedbygningen og de nye rum fungerer nu som læringsrum i forlængelse af de indendørs lokaler. Her kan undervisningen hives udenfor i sommerhalvåret, og det er muligt at have grovværksted til de aktiviteter der roder eller støver. Det naturvidenskabelige center har god brug af lysgården til forsøg og undersøgelser, og der kan arbejdes på tværs af fagene (natur & teknik, biologi, geografi).

I fagcenter Krea har man samlet billedkunst, sløjd og håndarbejde i samme lokale. De mange muligheder i samme område har tilført alle fagene en ny dynamik, bevægelighed og engagement. Lysgården bliver brugt som udendørs laboratorium, så eleverne også kan arbejde udenfor med grovere projekter, eller hvis vejret er godt.

PUC’en på 1. sal er skolens livsnerve. Herfra foregår informationssøgningen i undervisningsforløbet og her kan grupper også booke sig ind og arbejde i projektforløbet.

Multisalen er indrettet i den tidligere øvre gymnastiksal og er et fleksibelt værkstedsrum der kan bruges til projektarbejde og udstillinger. Rummet er en mere intim version af aulaen. Den nedre gymnastiksal blev moderniseret og bruges af de mindre klasser. De store årgange bruger faciliteterne hos naboen GBK.

Mellemtrinets klasser har hjemme på 1. salen i hovedbygningen og hver klasse har ud over basen adgang til et grupperum og et fællesområde for de tre klasser på samme trin. Udskolingen på 2. sal har en tilsvarende rumfordeling men er organiseret vertikalt. Der er også tæt adgang til hemsene i multisalen så dette rum ubesværet bliver brugt i forskellige undervisningssituationer.

”Det, der har haft mest betydning for mig både som person og som lærer, er at komme ud af klasselokalet, hvor jeg nærmest har følt mig indespærret. Jeg har det som en fisk i vandet i det, der er bygget nu, hvor vi kan brede os ud på et meget større område. Jeg elsker det dér med at have børn i spil mange steder, og i min undervisning er der børn alle mulige vegne. Jeg synes også, at vi er blevet bedre til at bruge den viden og de ressourcer, både børn og voksne besidder.” Ole Baltersen.